DA EN
DA EN

Må børn få en mobiltelefon?

Hvornår må børn få en mobiltelefon?

Kan man egentligt sæt en alder på det?

Hvornår må børn få en mobiltelefon?

Det er et ømt emne at tage op, og der vil helt sikkert være mange meninger på det her område, inden jeg starter ud, ønsker jeg lige at få sagt, at jeg er hverken politimand eller dommer i den her sag, jeg har ikke en liste over does and donts, eller en facitliste om, hvem der gør det rigtigt eller ikke, vi ønsker sikkert alle det bedste for vores børn.

 

Med det sagt, er der er nogle ting  jeg håber, at kunne gøre opmærksom på, og stå sammen om, da flertallet taler højt i en retning der kan ødelægge vores børn.

 

Jeg tænker også meget på at, nu hvor vi selv er begyndt at filme og tage flere billeder til insta og hjemmesiden, at det selvfølgelig også er noget vi som forældre skal være gode til, at kunne styre og være forbilleder i, da det er normalt for børnene, at se os med en mobiltelefon i hånden.

 

Jeg tror absolut ikke, at man skal lande i den fælde at tro, de ikke når at kunne følge med, jeg hørte engang fra en medie ekspert, at udviklingen indenfor medie, ændrer sig så hurtigt, og det vil være hurtigt, at kunne lære at begå sig med de medier ting man bliver givet.

 

Når vi sidder sammen med vores børn, for at kigge på eller finde ting, har de hurtigt fået styr på, om det computeren eller mobilen, hvordan de kan begå sig med den.

 

Men nej, selvom jeg på nuværende tidspunkt ikke ønsker, at give mine børn en mobil før de er 18 år, har jeg ikke en vejledning for, hvornår man er klar til at få en mobil, min hensigt er nu mere, at gøre opmærksom på mobilens påvirkning i dag!

 

Jeg vil derfor stille nogle spørgsmål og inspirere til evt. løsninger der kan bruges, hvis det ønskes.

 

Klar 🙂 Let´s go

Hvad er en mobiltelefon idag?

En spillekonsol, en babysitter eller?

Vi kan tænke så meget over, hvad vores børn skal ha, at spise som spædbørn, men hvad med den føde, de får igennem dette lille apparat, som gør dem til det individ de vokser op til at blive?

 

Der var en undersøgelse engang med nogle Nonner på et nonnekloster og så nogle mennesker der var vant til, at se tv dagligt. De havde sat nogle apparater på dem alle, for at tjekke deres reaktioner og sensitivitet overfor det, de så på en film. Den samme film blev vist, men reaktionen hos dem, der var vant til at se tv, var lav, hvorimod Nonnerne havde udvist stor medfølsomhed og sorg overfor det de så.

 

Hvis det er daglig dag, at se på voldelig ting, om det så er computerspil, påvirker det virkelig børns evne, til at føle medfølelse.

 

Jeg tror heller ikke på, at man behøver at fylde sine børn med voldelige tegnefilm, for at få dem til at forstå, at verden kan være ond.

 

 

Lige et par spørgsmål inden vi går videre:

 

  • ( Men husk lige, jeg er her for, at være til velsignelse, ikke for at pege fingre 🙂
  • Hvad bruger dit barn den mest til?
  • Og er du klar over, hvad den bliver brugt til?
  • Er det en babysitter?
  • En spillekonsol?
  • En konstant underholdnings serie?
  • Ligger du mærke til, hvor tit den er i hånden, eller hvor mange timer der bliver brugt på den?
  • Får dit barn lov til, at være barn særlig længe? Har du lagt mærke til hvor afhængig dit barn er af den? og hvordan det påvirker barnet, hvis ikke den er tilgængelig?
  • Der er så mange unge der oplever grov mobning, da det er nemt at skjule sig bag en skærm og mobbe på den måde, ved du om dit barn skjuler noget på det område? ( Det kan være, der skal lidt tålmodighed og kærlige snakke til, for at finde ud det )
  • Der er skabt en masse vished omkring ting, der slet ikke er alderssvarende, tror, du ved hvad jeg mener, har du blokeret programmer som; you tube eller andet, der gør dette tilgængeligt?
  • Sjovt spørgsmål måske, men hvorfor har du givet dit barn en mobil?

Lidt at tænke over

og derefter ideer til løsninger

Det kan være så nemt, at se på alle de lærerige og spændene ting der er tilgængeligt også, f.eks prøvede mine drenge, at lokke mig med, at de kun ville se og høre prædikener på den, LOL, de ved da godt hvordan de skal snørre mor 🙂 for ja, jeg er da vildt glad for, at de ser, at jeg bruger min mobil til det, og tror også, at det er med til at gøre sådanne emner mere interessante, når tilgængeligheden for meget andet ikke er der. Selvdisciplin er en svær ting, og vi kan ikke forvente at et barn altid har det 🙂

 

Det kan virkelig også være forskelligt fra barn til barn i hjemmet, hvad og hvor meget den bliver brugt, måske kan en af dine børn styre det ok, og har ikke rigtigt interessen for den, hvilket nok er en sjældenhed, LOL, mens en anden er kommet i en slikbutik med uendelig forsørgelse.

 

Bare tænk engang hvor meget vi selv bruger mobilen, og hvilken utålmodighed, hvis ikke vi lige får fat i den person vi ringede til, kan du huske dengang man aftalte med sine forældre hvornår man skulle være hjemme, eller forældrene ringede til hinanden, det er altså ikke særlig længe siden, men det kan være nemt at blive indsluset i vaner, der bliver mere og mere populære, og sundt engang i mellem lige, at stoppe op og tænke over hvad det egentligt er vi laver, bruger tid på.

 

Kejserens nye klæder er en absolut favorit historie, den må du altså læse, hvis ikke du kender den, læs den, sammen med dine børn please:) det er så tankevækkende for mig, at selvom det er en fiktiv fortælling, sætter den det virkeligt i perspektiv, hvor hurtigt man kan begynde, at tro på noget, der er en løgn, eller følge strømmen, for at behage hinanden, indtil et barn stod op og sagde sandheden.

 

Så hvad er der galt i at være anderledes? hvis det er en god ting. Jeg er så glad for at Martin Luther og mange andre stod op, for det de troede på er sandheden, lad os ikke bare følge strømmen, og ugudelige råd, Spørg din Far i himlen om råd!

 

Jamen, vi lever jo også i denne verden, og vi bliver jo nød til at tilpasse os,  den har jeg hørt et par gange, men hvis du spørger Gud, har han aldrig villet det, at hans folk skulle være ligesom denne verden, faktisk fik de en masse love fordi,  Gud ville at være de skulle være et anderledes folk, for at de omkring dem, kunne se, at de tilhørte Ham.

 

Hvad og hvem vi følger er også, hvad og hvem vi bliver!

 

Rom 12: 2 Og tilpas jer ikke denne verden, men lad jer forvandle, ved at sindet fornyes, så I kan skønne, hvad der er Guds vilje: det gode, det som behager ham, det fuldkomne.

 

Jeg tror virkelig vi skal være på vagt over for et apparat, der konstant fortæller hvem vi skal være, tænk, klæde os, tro på, opføre os osv.

 

Hvis vi som forældre ikke kan sige nej for vores børns skyld, på et område vi føler pres fra omverden, så kan vi heller ikke forvente, at de at vil gøre det nu eller senere i deres liv.

 

Det kan være svært og kræve en masse mod fra både forældre og børn, at være anderledes, jeg siger til mine børn, at de kan bare skylde skylden på mig, foran deres venner, fordi de ikke må en mobil.

Hvem bestemmer?

Er det forældrene, børnene eller?

Jeg har over utallige gange hørt dejlige, kærlige forældre, sidde med et spørgsmål, om hvad vi gør for sige nej til vores børn, når det gælder mobil og spil.

 

Simpelt svar er: Vi er forældrene, vi siger bare nej!

 

Men af mine observationer, ser det ud til, at mange børn i dag, kan snøre forældrene på deres samvittighed og ved sammenlignelse fra andre børn.

Og dermed bliver børnene også yngre og yngre, inden de har en mobil i hånden.

Hvis man har en overbevisning om, at man burde sige nej, lad ikke fortiden styrer dit valg, det er bedre, at gøre noget nu, end at slet ikke handle på det.

 

Vi er jo selv som forældre på vandring her i livet, hvor vi kan lære af vores fejl og mangler og kan velsigne de mennesker omkring os, med de gaver vi har fået, ingen er perfekte, og det er dejligt, at kunne fremme Guds rige, ved at inspirere og hjælpe hinanden.

 

Vi er som forældre givet en stor værdifuld gave, at kunne disciplegøre de børn vi har fået, et ansvar med en masse glæde, arbejde, læring og kærlighed.

Hvordan starte igen?

Men med alt det sagt, er det er vigtigt, at man ikke tager et valg, som ikke er godkendt af sin partner eller tænkt igennem, da man også skal være forberedt på gensvar og store spørgsmål fra et barn, som måske har været vant til, blive underholdt konstant via mobilen.

 

Tag en masse snakke om hvad i vil gøre, om det er begrænsninger, eller anden slags mobil, måske over flere aftener, det er en så stor styrke, at man som forældre står sammen i dette, der er ingen grund til, at blive splittet i dette, eller handle overilet, måske bare stille hinanden nogle spørgsmål og lad den ligge der, og så følge op på det, en anden dag.

 

Det handler om vaner, og de gælder også for forældrene, for måske er du vant til, at du ikke ser dit barn, da der bare er stille, og en lille filur sidder og æder junk food inde på værelset via skærmens oplæring.

 

Hvis man vælger at tage mobilen helt fra et barn, skal barnet selvfølgelig også mærke og forstå, at det er i kærlighed og bedste interesse for barnet. Man skal heller ikke regne stort med, at barnet har lyst til forstå, at det er det bedste for dem, og du gør det i kærlighed til dem. Det kan være at du vil opleve at din kærlighed kan blive afvist, hvem ved hvor svært det vil være for barnet, men i sidste ende vil du høste de frugter du har sået. Du skal nok ikke regne med et stort tak! Det kan være for nogen, den først kommer når de selv bliver forældre, og indser din dybe og selvofrende kærlighed ha ha

Hvor du måske har været med til at sætte et præg, i deres beslutninger om hvad de vil gøre for deres børn også.

 

Det kan tage tid og udholdenhed, at få nye radikale vaner, og før sindet er fornyet, giv ikke op!

 

Tankevækkende? Men hvad med at give en god gammeldags mobiltelefon, der kun kan sms og ringe? Hvad er egentligt grunden til, at de har en mobil idag og hvor vigtig er den, eller hvor vigtigt er det, de ikke har en?

 

Jeg håber, at på en eller anden måde er dette til velsignelse for lige netop din familie, hvad end i beslutter.

 

Mange kærlige tanker herfra os!