Mom life
Mom life
Let´s be real, hvis du tænker på at blive hjemmegående.
Fra højhælede, make up der matchede tøjet, ville aldrig gå uden for en dør uden make up, til komfi mom life, mine elskede sloppy joggingbukser, ingen make up, selv når vi var på tur og mine lækre lyserøde crocs jeg havde fået foræret, hvad var der sket? Jeg husker tydeligt at komme i kirke højgravid med dette outfit og fik et meget overasket look af en, som sagde, det havde jeg aldrig troet om dig! jo det var startet, jeg havde ikke engang født endnu, bare højgravid og midt i at skulle flytte i vores første hus, mit fokus var helt forandret.
Fra slet ikke at være interesset i andre babyer eller baby snak, tog dette lille mirakel vi havde fået, alt min fokus og da han var 6 måneder gammel, ventede vi baby nr 2. Min self denial trip var begyndt! men at gå hjemme ved vores børn var et ønske, vi havde helt fra starten og jeg nød det.
Kagefirma eller tid med mine børn?
Hvad har mest værdi?
Vi havde samtidig et skrot til slot projekt i gang, som vi lige var blevet færdige med og da vi solgte huset og flyttede i et lejet hus havde vi 3 børn og en hundehvalp, Crazy Crazy Crazy, 3 små børn og en hund der tit stak af, tisset på gulvet, bed i ting, skulle luftes osv. please dont do that, just a hint, wait with the puppy if you have small kids.
Jeg var midt i en crazy test, havde mine små drømme om at få tid til, at lære nye opskrifter, lære at lave smukke kager, men det betød, at mor skulle være helt alene, far måtte passe børnene, som så også tog hans tid fra at kunne fikse ting. Der tog jeg et valg, hvad betød mest for mig, mine drømme om lave et kage firma og realisere nogle af mine egne ønsker, eller min tid med Familien.
I min lille dagdrøm, så jeg for mig at kigge tilbage på et succesrig kagefirma, masser af timer brugt på mine drømme og behov, men med stor anger over at det tog alt den tid, jeg kunne have brugt med min familie, lige pludselig havde disse drømme mistet sin store værdi, for det som betød mest og det jeg altid vil være mest stolt af i livet -er min familie.
Mine børn gør mig til et bedre menneske!
elsket med alle min fejl og mangler!
Nå men lad os fortsætte, gå frem til hus nr 2, som vi købte ca. 10 mdr før vi fandt ud af, vi ventede nr 4, det betød mama skulle ligge i sengen ca. 1,5 mdr. og nu for fjerde gang, isoleret fra famlien og rigtig dejlig kendt med hver eneste lille plet der kunne sidde i vores toilet eller spand, godt nok trængte jeg måske til et lille hvil, meeeen.
Ca. 7 kilo tyndere og jeg måtte klare hverdagen igen, Søren skulle tilbage på arbejde, efter at måtte tage fri i næsten 1,5 mdr. jeg må bekende det var en del lettere at have kvalme 1 og anden gang, larmen, søvnen, behovene, konflikterne er af et helt andet niveau. En 2 årig der har en standhaftig vilje der skulle arbejdes med. Hvad kan jeg sige mine børn gør mig til et bedre menneske, jeg ser i disse momenter at jeg er trådt ind i en verdensklasse af en bibelskole, det findes ikke bedre, jeg kan kun være taknemlig for at disse små krævende mirakler ikke kan gøre ved, at jeg har det dårligt, men vil suge ud af alt min sidste lille dråbe kærlighed og opmærksomhed. Jeg er dybt taknemmelig! om ikke andet er jeg ihvertfald elsket med alle mine fejl og mangler.
Hvis du går med drømmen om at blive bedre til tålmodighed, kærlighed, organisering, få lederegneskaber, udholdenhed, venlighed, blive konfliktløser og meget mere, så er hjemmegående mor en fantastisk mulighed!
Men går du med drømmen om at have mere tid til at rydde op, så bliver du nok skuffet, for dine dejlige kiddoes skal nok sørge for at du kan få lov til det hele dagen, de er mestre i rode, lave mere støv da de leger hjemme, der er mere mad, der skal laves, ryddes op efter osv. Nogen gange er det en sport bare at komme på toilettet 🙂
Der er selvfølgelige forskellige sæsoner, nogle er hårdere eller nemmere end andre og hvis jeg tænker på hvordan det er kun at have de 2 store, tænker jeg ferie, fordi jeg er nu står med 2 små også.
Tænke tid
Hvorfor har vi så travlt?
Baby nr 4 er en pige og jeg får lyst til klæde hende fint på, idet jeg selv opdager, at det er flere år siden jeg sidst brugte rigtig tid på hudpleje og make up, at jeg rent faktisk har masser af fint tøj i garderoben, men aldrig får det frem, at jeg 6 mdr. efter at have født, stadig ikke er kommet ud af mine gravide joggingbukser og lugter som en klat gylp. Bare rolig det behøver ikke være sådan for dig, pointen er bare, jeg ikke fandt tid eller gad bruge tid på at gøre mig fin, hjemmegående husmor jobs kommer heldigvis ikke med dresscode, prioriteret bare andre ting i stedet.
En ting jeg har fundet ud af er, at alle de ting jeg gerne vil, som at checke mobilen, læse i biblen, skrive, ordne dit og dat og alt det pjat man nu gerne vil, er bare bedst at gøre efter de små er puttet, istedet for at ærge sig, blive sur eller irriteret over ikke at have fået sin tid til det. så nu er jeg bare glad hvis jeg lige når lidt ud over forventning, men hellere det end at føle sig grumpy over at ikke at have fået lov. Mig og min ældste fik os en dag en snak om at i himlen er der ingen tid, tankevækkende ikke? har du lagt mærke til, hvad tid gør ved os? I de situationer man bliver mest irriteret eller er stresset, er på grund af tidspres, man skal nå et bestemt tidspunkt, ud af døren, en aftale eller nå at få tid til det man nu har sat sig for, noget man gerne vil nå, der kan være mange ting hvor tid spiller ind.
Tid og tilstedeværelse er en gave, vi kan mærke stor forskel på vores børn, når vi giver os god tid til at lytte, opdrage, elske, snakke, hygge osv.
3 sek. tænke tid. Hvorfor har vi altid så travlt?
Ok, Mom life:
Man kan vælge at se det som:
Sure pligter / eller muligheden for at tjene og elske dem man holder mest af.
Gentagne påmindelser / eller træning i at de får gode vaner.
Trælse konflikter / eller lære børnene at takle forskellige situationer.
Irriterende børn / eller tænke, de kom ikke til verden alt vidende, jeg er den der må vise vejen frem.
Det er et nyt kapitel for os, jeg har lagt alle mine sloppy joggingbukser væk og får lidt mere farvelade på hovedet, vi har nu 4 børn og det bugner med projekter omkring os, udfordringer er der også nok af, men jeg ser anderledes på dem nu, kampen er jo oppe i hovedet, i tankerne, hvordan jeg finder min styrke og hjælp, håber jeg at få tid til at kunne dele mere af, her på hjemmesiden og håber det kan inspirere og hjælpe andre.
En tak til min elskede mand!
Dig og din Familie
Kærligheden fejler ikke!
Uanset hvilken situation du står med i din smukke familie, hjemmegående eller ej, se dig ikke tilbage, men gå frem i Guds nåde og styrke.
Det er smukt at være familie, vi vokser og lære allesammen af og med hinanden, omfavn din skønne familie der hvor i er, på jeres rejse, der kommer hele tiden nye ting vi kan lære og give, it never ends! en ting der aldrig fejler er kærligheden!