DA EN
DA EN

Sabbatten og tallet 7

Sabbatten

Den største og vigtigste fest i biblen

Sabbatten er den største og vigtigste fest i biblen. Fra første side i biblen til den sidste side, er den smukt vævet igennem historier, symboler, tal og Guds plan om sabbatshvilen (det lovede land), som vi venter på.

 

Den er fyldt med mønstre og beskeder af tallet 7, som forfatterne prøver at fortælle os igennem dem.

 

Forbered dig på en spændende og åbenbaringsrig rejse, med lidt tålmodighed og tid til at læse, så vil pulsespillet lige pludselig give mening og sabbatten som Gud har skabt for dig og mig, vil få en helt ny betydning.

 

Jeg går systematisk igennem bibelen ved at starte i det gamle testamente og derfra arbejder vi os fremad. På vejen igennem vil brikkerne tydeliggøre puslespillet, så billedet bliver helt klart:)

 

Let´s go

Lidt Sabbat fakta

Og så helt i begyndelsen

  • Skabelseshistorien på side 1 er, som det første en vigtig base i at forstå tallet 7 og dens koncept af hvile.

 

  • De 7 dage er struktureret sådan, at de oplyser rigtig mange temaer i bibelen og i historierne, der som regel altid på en eller anden måde relateres tilbage til kapitel 1 i bibelen. Sabbatten er også begrundet i skabelsen.

 

  • Den 7ende dag er fuldendelsens – og hvilens dag, (hvilken hvile der er tale om, tager vi længere nede) det er den eneste dag, der bliver helliget (sat til side, unik af sin slags, og delagtig i Guds nærvær) i bibelen.

 

  • Den 7ende dag afsluttede Gud sit skaberværk, det var færdigt! Han kunne nu komme og tage bolig iblandt menneskene, et sted hvor himmel og jord mødes og er ét med hinanden.

 

  • Gud kom ikke for at gå i dvale, men for at sætte sig i sin tronstol, så at sige, og regere over sit fuldendte skaberværk. Et sted fyldt med Guds nærvær, hvor Gud selv er og hvor vi er sat til at fortsætte det gode og hvilens arbejde.

 

  • Udenfor Edens have er jorden forbandet og det resultere i hårdt arbejde, der giver os slid, sved og bekymringer.

 

  • I Edens have er vi sat til at arbejde og regere fra en position af hvile, en jord der er velsignet. Vi skal gøre Guds smukke skaberværk pæn med de gaver vi har fået af Ham, fordi det med en velsignet jord er en glæde!

 

  • Sabbatten er målet i skabelseshistorien. Kuldmineringen af dagene i første kapitel af biblen, sabbatshvilen og fuldendelsen, handler om at nå frem til “landet”, ( Edens have, hvor vi er fælleskab med Gud.)

 

  • Tallet 7 betyder i de hebraiske skrifter, at noget er fuldendt og komplet, faktisk er 7 på hebraisk skrevet med de samme bogstaver som fuldendt og komplet, at noget er fuldkomment.

 

  • At Komme til tallet 7 i bibelen er en lineær rejse fra 1 -7, som i skaberværkets dage.

 

  • En bibelsk måned består af 29,5 dage, så hver måned består af fire x 7,3 dage, men en Sabbat er ikke afhængig af månens cyklus, som i den jødiske kalender,  den har sit eget mønster og står udenfor tid. (Den er altid hver 7ende dag).

 

  • Det første kapitel i bibelen er på hebraisk fyldt med 7 taller på forskellige måder i dens opsætning – virkelig fascinerende og ikke tilfældigt, det vil vi desværre ikke gå igennem her.

 

  • Månederne fra 1 til 12 og dagene i ugen fra 1 til 7 bliver nævnt på hebraisk som tal og ikke navne som vores, med undtagelse af den 7ende dag, som hedder sabbat.

 

  • Der er 12 måneder i året som vi kender det – fra januar til december, men de navne man evt. har hørt omtalt i den jødiske kalender er af babylonsk og persisk afstamning, ellers hedder det i biblen på hebraisk måned 1 og dag 1 osv.

 

  • Tal på det hebraiske sprog betyder meget mere end, hvad vi er vant til at forholde os til med tal.

 

  • Et eks. er; Lammet i Åbenbaringsbogen som har 7 øjne, det ville vi måske tage bogstaveligt, hvorimod hvis man er vant til tankegangen om, at 7 også betyder det samme som komplet og fuldendt, ville man forstå at lammet har komplet og fuldkommen indsigt. Sejt ikke!

 

  • Eller f.eks. når der står om, at der var 70 af Jakobs slægt, der kom ind i landet Goshen, så betyder det, det samme som at sige, at hele hans familie fuldkommen og komplet kom med. Men der er også mere i det, da 7×10 har betydning, pointen er dog, at teksten man læser får en dybere betydning ved at kunne det hebraiske sprog og forfatterens mening bliver mere klar med det han vil kommunikere ud.

 

  • Ulig de andre dage i skabelseshistorien er den 7ende dag kun nævnt, der er ikke nævnt aften og dag eller begyndelsen og enden. Men forståelsen er, at den ingen ende har, en dag, der ikke har ende. Den peger på det som kommer og det som skabelsen bevæger sig hen imod.

Jorden / kosmos, som Guds Tempel.

Lidt mere info, inden vi går videre og det rigtig bliver spændende!

Guds hvile handler om, at Guds nærvær, Hans Guddommelighed fylder vores rum, her i kosmos. Skabelsen er set, som at der er lavet et kosmisk tempel, som bliver fyldt med Guds nærvær på sabbats dagen. ( Tænk på et lille mini kosmos, du måske kender, som hedder tabernaklet eller templet i biblen, hvor vi kan mødes med Gud og hans nærvær.

Tabernaklet og templet er en lille mini version af det Edenshave er. Det er endda dekoreret som en have indvendig + mange andre spændende Edenshave fortællinger, som Gud vil kommunikere med os. )

 

Sabbat er det punkt i tiden, hvor Gud og mennekser mødes. På den 7 dag af skabelsen, joiner Gud ham selv og Hans evige nærvær til hans skabelses værk. Det er Guds nærvær der bringer velsignelsen og helligelse. 

 

Så i kapitel 2-og 3 ser vi, at Gud tager de 2 første mennesker og placere dem i en have, så de kan arbejde med den. Det bibelske hebraiske ord der er brugt i stedet for det danske ord placere er nuakh, som betyder hvile, han hvilede dem i haven og den hvile inkluderede arbejde.

 

Så hvad sker næst i historien, mennesket vil selv definere, hvad der godt og ondt, de spiser af det forbudte træ og finder sig selv i eksil fra Eden, sendt til at arbejde jorden i en verden hvor ting forgår.

Her ser vi et billede på hvad livet uden Gud er og den er sat på repeat i biblen, det er en ond nedadgående spiral, vi ser dog også glimt af hvordan det ser ud, når mennesket siger; din vilje ske og ikke min og det bliver vendt til velsignelse.

 

Menneskets nye realitet uden for haven, er uden den hvile ( nuakh ) som Gud havde for sit skaberværk.

 

Så nu er spørgsmålet, hvordan bliver Eden og Sabbatten genoprettet igen.

 

Gud lover, lige efter Adam og Eva bliver fundet i deres synd, at en Messias, en “redningsmand” som vil komme og genoprette alt igen, så man kan komme tilbage til Edenshave igen. Vi hører da i kap 12 i bibelen, at Gud starter på et projekt med en familie, en mand ved navn Abraham. Gennem dem vil Gud bringe hans velsignelse og genoprettelse til nationerne.

 

Så nu vil resten af historierne i 1 mosebog handle om hvordan Gud bruger mennesker til at få hans plan frem.

 

  • Gud lover Abraham i 1 mosebog  12:1-3 som er 7 linier med 5 velsignelser der matcher de 5 forbandelser i 1 mosebog 3.

 

  • På Abrahams rejse mod det lovede land, stopper han ved en brønd Beersheba, som betyder brønd af 7.

 

  • Gud sørger også senere for Hagar, den ægyptiske pige og hendes barn ved brønden af 7.

 

  • Abraham laver fred med nationerne ved brønden af 7, ved at ofre 7 får.

 

  • Lad os se på Noah, hans navn betyder hvile ( Noakh ) Hans historie tager ham fra ørkenen, et eksil fra Edens have, gennem vandende af død, til hvile på et bjerg. I den 7 ende måned, på den 17  dag = 7+10  landede arken på bjerget Ararat. 

 

  • Noahs historie er en slags nedbrydning af skabelsen, hvor vi ser en omvendt skabelses hændelse, ( dagene bagvendt 7-1 ) og Gud starter forfra, med Noahs familie.

 

  • Læg også mærke til ,at de første dyr Noah sendte ud, ikke fandt et hvile sted, så han måtte hver gang vente i 7 dage.

 

  • Der var også 7 af hver, af de rene dyr, der skulle ofres.

 

  • Da Noah var 600 år i den første måned på den første dag, tørret vandet ud, (Den kan relateres tilbage til den 6 dag og at vi nu går ind i den 7.

 

  •   7 år med overflod og 7 år med hungersnød,  som vi læser om nogle år senere i Josephs historie.

 

Hvorfor alle disse 7 tal, er fordi forfatterne prøver, at fortælle os, at Gud har sat noget i gang, og vil genoprette mennesket til den 7 dags hvile.

 

 

Nu bliver det mere spændende

 

 

2. Mosebog er et kæmpe tema i sabbatten. Den bibelske historie om eksilet fra Egypten. Det er måske ikke nogen overraskelse at udvandringen fra Egypten, er sat i sammenligning med eksilet fra Edens have, men bare omvendt. Det er sådan forfatterne i biblen kommunikere med historierne vi kan læse, mønstrer der er sat på repeat, men i variationer.

 

  1. Adam og Eva går ud af Edenshave, ud i eksil.
  2. Israelitterne går ud af mørket- dag 1 og hen mod det lovede land – dag 7- går  ( Edenshave )

 

De onde magter (Egypten) har undertrykt Guds skabninger (Israel) i en tilstand af ødelæggelse gennem slavearbejde, som er det modsatte af hvile. (Israel) Guds folk skal nu igennem dødsvandet og igennem til det nye liv (Det lovede land, som er et billede på sabbatten).

 

Lige et hurtigt hint. Da Gud skabte verden startede det med, at han separerede vandet, men det var først da land blev skabt, at det var muligt for mennesker at eksistere i Guds skaberværk. (Så da vandet bliver separeret, kommer der land til syne og Guds folk kan blive reddet).

 

De 10 plager vi ser imod Farao er yderst interessant, da de også er et omvendt skabelsesværk af de 6 dage, som Gud har sat i skabelseshistorien. Alle plagerne der sendes mod Egypten, fører Egypten tilbage til mørket, ligesom skabelsesværket var, inden Gud siger; Lad der blive Lys.

 

Altså et omvendt Skabelsesværk, hvor Gud så starter forfra igen.

 

Farao sender til sidst efter den 10ende plage Israelitterne ud af Egypten om natten. Nu hvor Egypterne er blevet reduceret tilbage til mørket, som vi også hører at skabelseshistorien starter med og derefter separeringen af vandet, hvor Israel Guds folk nu også skal gå igennem vandet til et nyt liv. Lille hint – ”dåben”, wow – der er så meget at kunne sige om dette, men lad os gå videre. 

 

Eksempel:

 

Dag 1 – Mørke, Guds Lys kommer til

 

Dag 2 – Vandet separeres, så der er mulighed for liv.

 

I skabelsesværket ser vi, at Gud gør hver dags tilstand af uorden og kaos til orden og liv og siger det er godt. Her ser vi Guds definition af godt. Verden som vi mennesker har gjort den til i dag, er et omvendt skabelsesværk, og er menneskets definition af godt – Tydeligt, at vi har brug for Gud!!! Før vi kan kalde det Eden.

 

Påsken

En ny begyndelse!

Påsken sker i den første måned på den 14 dag (7 x 2) og følges af en 7 dages fest med usyret brød den 15 til den 21, som så begynder med en super Sabbat (hviledag).

 

Når det nævnes at Påsken sker i den første måned, er det fordi forfatterne også vil hentyde til, at der sker en ny begyndelse. Ligesom Gud tog Noah og hans familie og lavede en ny begyndelse med dem.

 

Jorden blev renset med en vandflod og dermed billedligt talt, gået tilbage i en tilstand af dag 1 i skaberværket.

 

Vi linkes dermed til, at tænke tilbage på en ny begyndelse, som starter igen og det bliver sagt i sammenhæng med hvilken måned og år vi er i.

 

Vi ser for os, at Gud er ved at skabe en ny begyndelse med dette folk, som han vil tage hen mod den 7ende dag, som er det lovede land.

 

Så lad os lige hurtig se på 4 historier.

 

  • Skabelsen: I begyndelsen

 

  • Noah: Dato på Vandfloden – 600 år i det første år, i begyndelsen af den første måned. Gud starter igen med Noahs familie. ( 600 år- som er på vej mod det 700!)

 

  • Påske: Dato for påske. Gud Herren sagde til Moses og Aron i Egypten, at denne måned skal være begyndelsen for alle måneder, det er den første måned i året. (På den 14 dag 7 x 2) vi har Januar som den føsrte måned, hvor den jødiske er i marts eller april alt efter hvor den lander i følge beregningen af måner. Måneder kommer sig af ordet måne.

 

  • Tabernaklet: Dato for tabernaklet. På den første dagbegyndelsen af månederne, skal du sætte et tabernakel op, et mødested, hvor Gud og mennesker kan mødes. En lille mini Edens have af den 7ende dag, et sted, hvor Gud og mennesker mødes.

 

Så påske og udvandringen fra Egypten peger hen på en ny begyndelse med Guds folk, mod en ny skabelseshistorie. Et folk af slaver, som bliver taget ud af en verden i eksil, død og mørke og ledt gennem dødhavet/Sivhavet til en ny Edens have, det lovede land.

 

Dette blev markeret ved en 7 dages fejring i påsken.

 

Denne nye frihed krævede, at Guds folk fik nogle nye vaner. Det usyrede brød i påsken er ment til at vise folket, at deres frihed kræver, at de kun spiser, hvad Gud forsørger dem med, i stedet for at prøve at sikre sig sin egen forsørgelse.

 

Den er derfor også forbundet med historien om mannaen de fik i ørkenen, som ikke opførte sig som normal mad, der var altid mere end rigeligt, lige meget hvor meget de samlede sig. (Et mønster af et arbejde i hvile).

 

Gud sagde i 1 Mosebog 1 at det han skabte på de 6 dage var godt, men på den 7ende dag, sagde Han meget godt, derfor en dobbelt portion på den 7ende dag. På den måde oplevede israelitterne at tage del i et billede af sabbatdagen, hvor Gud sørger for dem.

Sabbatsbefalingen

3 gange bliver sabbatten nævnt som et bud, lad os se på hvad sammenhængene er:

 

2 Mosebog 20: 8-11

Husk på sabbatsdagen at holde den hellig.

I 6 dage må de arbejde, men på den 7ende dag er det Sabbat for Herren uden arbejde.

Herren har velsignet sabbatten. Her linkes tilbage til skabelseshistorien med de 6 dage og 7ende dag er sabbat.

 

3 Mosebog 23:3

 

5 Mosebog 12:15

 

I 5 Mosebog linkes tilbage til 2 Mosebog (Eksodus), hvor de bliver befriet fra slaveri.

 

Det samme som 2 og 3 mosebog, men nu står der også i 5 mosebog, at deres slaver skal hvile ligesom dem, fordi de skal huske, at de selv var slaver i Egypten og at Gud befriede dem fra det. Her ser vi en påmindelse om, at sabbatsdagen er fri for slaveri og begge skriftsteder henviser til, at sabbatdagen tilhører Gud.

 

Sabbat vokser nu i forståelsen som et symbol på menneskets frelse og frihed, fri fra alt fangenskab, både udefra (undertrykkelse af slaveri) og indefra (synden der skiller os fra Gud og hinanden). Friheden fra at spekulere over, hvad vi skal spise og hvor vi skal bo og det pres vi ellers ligger under for.

 

Sabbatten er et særligt tegn mellem Israel og Herren som hænger sammen med, at Han helligede Israel (Guds folk) ved at frelse dem fra slaveriet i Egypten. Israel skal holde sabbatten for at mindes, hvordan Gud greb ind. En ugentlig lille påskedag. 2 Mosebog 31:12-13

Moses

og Tabernaklet 

Når Moses går op på Sinai bjerget i 2 Mosebog 24, hvor der snart skal ske en pagts ceremoni mellem Gud og Israel, bliver den 7ende dag highlighted.

 

  • Guds herlighed dækker bjerget i 6 dage og Gud kalder Moses til sig i herlighedsskyen på den 7ende dag.

 

  • Tabernaklets eksistens er talt ud over 7taler, de 7taler, hvor der står Gud taler til Moses, nævnes 7 gange og korrespondere til det 7dags mønster i skabelseshistorien og kulminerer med den 7ende dag, sabbatsdagen.

 

Sabbat er for tiden, hvad templet og tabernaklet er for universet? Sabbatten er betydningsfuld i dens fejring af, at Guds nærvær og mennesker mødes.

Jubelåret

Sabbat for landet og folket

Sabbat var ikke kun for mennesket men også for landet og de der var immigranter iblandt dem. Et år, hvor der blev frigivet gæld og slaveri. 2 Mosebog 23, 9-12

 

  • I seks år må du så og høste på dit land, men i det 7ende skal du frigøre det og lad det ligge, så de nødlidende skal spise deraf og hvad end den efterlader til dyrene. Du skal gøre det samme med din vingård og olivenlund.

 

  • I seks dage må du arbejde, men på den 7ende skal du stoppe og ophøre med at arbejde (sabbat), så du ,din okse og æsel kan hvile og din søn og immigrant kan forfriske sig selv.

 

  • Hvert 7ende år skal du frigive, dette betyder, at enhver låner skal frigive den gæld hans nabo havde lånt.

 

Israels identitet som Guds folk og Herrens karakter, som den Gud der befrier slaver, er i sabbatten og den årlige sabbatsfejring.

 

 

Sabbat og Jubelåret

 

 

Ok, klar til flere 7taller:)

Gud gir hans folk 7 fester de skal mindes og holde hvert år.

 

De jødiske fester dækker jeg ikke på denne side, så snart de er lavet kommer der forhåbentlig et link her, der er:

 

  • i alt 7 fester
  • På den 1ste og 7ende fest, er der et 7dages forløb uden arbejde.
  • Alle fester ligger i månederne 1-7
  • De 7 fester fortæller en stor historie tilsammen, de tager alle del i det store billede af meningen med den originale sabbat, vores konge og befrier Jesus Kristus – Mega smukt!

 

Jubelåret

 

 

Sabbatsmønster:

 

  • Hver 7 dag – Sabbat

 

  • Hver 7 måned – Forsonings og sabbats måned.

 

  • Hver 7 år – Frigørelse fra gæld og slaveri (Både marken, dyr og mennesker skal have et hvileår og al gæld eftergives og slaver sættes fri).

 

  • Hvert 7 x 7 år Jubelåret, hvor alt bliver genoprettet:

I 3 Mosebog  25, er sabbatsidealen multipliceret med 7. ( 7 x 7 ) = 49 Hvor der på det 50ende år sker det at  alt bliver genoprettet!

Jubelår =En super sabbat hvor:

 

  • Landet hviler på en sabbat

 

  • Landet “ går ud “ af slaveri og vender tilbage til dens originale ejere. Folket og landet tilhører Gud, Hans Ejendomsfolk og Hans land og det kan ikke sælges bort til anden side.

 

  • Slaver “går ud “ fra slaveri og vender tilbage til friheden.

 

Jubelåret peger mod en genoprettelse af Edens have og de forhold, som Gud havde intentioner med. Jubelåret velkommer en realitet af frihed fra slaveri, gæld og undertrykkelse.

 

  • Det er Sabbatternes Sabbat

 

  • Nyskabelsen er en frihed fra magter, både mennesker og det åndelige.

 

  • Sabbatten er det punkt i tiden, hvor Gud og mennesker mødes.

 

Det at observere sabbatten linker mennesket til en guddommelig fremtid, ligesom en guddommelig fortid og er en forsmag på en ventet fremtid, hvor Jesus kommer igen og alt bliver genoprettet.

 

Så ved at pege på begyndelsen, peger sabbatten også på den fremtid, som er vores endelige destination, hvor alt skabning er på vej hen.

 

 

Eksil som et omvendt jubilæum

 

 

3 Mosebog 26 inkludere de velsignelser og forbandelser af pagten, som Israel har lavet med Gud. Først en pagt af loyalitet, som resulterer i velsignelser, frihed, overflod og sikkerhed og som er en påmindelse, om den Edens have Gud har for os.

 

Men ulydighed og pagtskrænkelse resulterer i et anti jubelårs forbandelse, en 7 gange anti velsignelse, slaveri, fattigdom og undertrykkelse, som leder til eksil og slaveri.

 

Tænk på tilstanden Adam og Eva havde i Edens have og da de bliver sendt ud af Eden = eksil og slaveri til jorden, som er forbandet.

 

Eksil er altså vist som et omvendt jubelår, men det er ikke uden håb, selv, når Israel er ulydige overfor pagten, vil omvendelse og omskærelse af hjertet resultere i genoprettelse og pagtsfornyelse.

 

Gud bragte Israel ud af Egypten for at placere dem i det land, Han havde lovet dem. Guds ønske er, at Hans folk skal leve i Hans hvile sammen med Ham!

Josva, David og Salomon

Sabbatten, Messias og templet.

 

Josva

 

 

Det lovede land. Gud sørger for, det er et land af hvile i Kanaan.

 

I Josvabogen ser vi, at Guds folk endelig kommer ind i det lovede land, så lad os kigge på, hvordan sabbat temaet går igennem denne del af historien. Ugen før de går i kamp mod Jeriko, fejrer israelitterne påske (Sabbat)

 

(Josva 5:10-12)

Det at Israel skal ind i det lovede land, er igen en ny udvandring fra Egypten. De går igennem Jordanfloden, hvor vandet først skal separeres og land kommer til syne , så de kan vandre på vej mod det lovede land.

Mannaen de var vant til at få i ørkenen stopper med det samme, de spiser af det lovede lands mad. Så fra manna til korn betyder en ende på den periode i ørkenen og en ny tid til, hvor landet er frugtbart og folket multiplicere.

 

Læg mærke til Josva 6:2-5 og 12:15-20, i den historie er der:

 

  • 7 præster,
  • der bærer 7 trompeter af vædderhorn foran pagtens ark
  • de skulle gå 6 gange rundt og så på den 7ende dag marchere 7 gange rundt.

 

Sådan indtog Josva landet og gav det til israelitterne, hver til sin stamme. Sådan havde landet hvile fra krig.

 

Men da Josva bliver gammel og han samler Israel, de ældste osv., er der stadig noget af landet Kanaan de ikke har erobret endnu og Israel møder den fristelse, at ignorere Guds bud om at færdiggøre overtagelsen af landet og ikke bukke under for fristelse af kanaanæerne (slangen i Eden om igen).  Josva 16:10 og Josva 17:12-13

 

 

 

David og Salomon

 

 

Mange hundrede år efter de er kommet ind i det lovede land, begynder Israels Monarki. Folket vil gerne have en konge, som kan hjælpe dem med at befri dem fra deres fjender og give dem hvile.

 

Det opnåede kong David. Den hvile David opnåede, er en model for hans kommende slægt som regerer og hvor Gud planter hans folk i et land med fred og hvile. 2 Samuel 7: 1-13

 

Davids søn bliver den næste konge og forfatteren giver os et billede af Salomon, som en ny Adam, som vil leve længe i landet, så længe han består testen. (Adam og Eva ved træet – testen). I 1. Kongebog 3 har Salomon en drøm, hvor han kan spørge Gud om, hvad han vil have. I stedet for at vælge noget for hans egen æres skyld, vælger han visdom. ( Din vilje ske, ikke min! – lyder det bekendt?) Det er Adam og Evas valg i Edens have om igen, denne gang med bedre resultater. Salomon bringer hvile og fred og bygger templet. 1. Kongebog 5:1-5

 

Det tager Salomon :

  • 7 år at bygge templet og 13 år om at bygge sit eget hus.
  • Efter de 7 år det tager at bygge templet,
  • Templet bliver indviet i den 7ende måned (Sabbat måneden) i festen Sukket,
  • som varer i 7 dage.
  • Salomon giver en tale med 7 anmodninger i midten i form af en bøn. 1 Kongebog 8

 Eksil og genoprettelse

af sabbatten og jubelårets cyklus

Efter mange års ulydighed til pagten, er Israels skæbne klar – eksil fra landet.

 

Israels profeter advarer mod den truende dom af ødelæggelse, men efterlader dem med et håb i fremtiden om en genoprettelse.

 

Jeremias giver klar besked om den tid Israel vil komme i eksil.

 

Hele landet vil være i ødelæggelse og rædsel og hele nationen vil tjene kongen af Babylon i 70 år. ( 7 x 10 )

 

Når de 70 år er gået, vil kongen af Babylon og hans nation blive straffet af Herren for deres synd. Jer 25: 11-12 og 29: 10-14

 

 

Jubelåret 

 

 

Vi nærmer os det nye testamente, hæng i lidt endnu:)

 

3 Mos 26: 34-35 og 43 fortæller, at fordi folket ikke har overholdt de sabbatter de fik befaling om, skal landet Israel nu få lov at få sin sabbatshvile og derfor kom folket i eksil. Det er 70 år i eksil gjort op med de 70 ikke overholdte sabbatsår.

 

Daniels bog 9 fortæller om 70 x 7 = 490 år, (hvilket der måske er mange fortolkninger på), den tid der vil gå, indtil den salvede konge vil komme og genoprette Jerusalem og der er forsoning for synd. Han vil komme og give os retfærdighed og forsegle alle profetier og visioner, der er givet.

 

Ligesom Jeremias og faktisk også Ezekiel, er Esajas endnu en profet kaldet af Gud til at give Israel en besked. Esajas giver flere gange et budskab, om håb og genoprettelse af Edens ideale hvile.

 

F.eks. i Esajas 11.1-10: En ny Edens have og hvilestedet for Gud og hans folk.

 

I Esajas 61: 1-2 Giver han os et hint om, at det håb vi venter på, er en person:

 

Herrens Ånd er over mig, fordi han har salvet mig. 

 

Han har sendt mig for at bringe godt nyt til de afmægtige og genoprette dem, hvis hjerte er knust. 

 

Jeg skal forkynde frihed for de fangne og løsladelse for lænkede.

 

Det bliver et Nådeår/Jubelår fra Herren, men han vil også straffe de ulydige. ( Anden oversættelse siger; et hævne år )

 

Han vil trøste dem, der sørger.

 

Alt dette viser en genoprettelse af alt, hvad Israel håber på og vil ændre deres tilstand af eksil til hvile. Der er flere ting, den salvede er kaldet til at gøre.

 

At proklamere et nådesår, er frigivelse for fanger, løsladelse for lænkede!

 

Dette er jubelårssprog fra 3 Mos 25:10; Du skal proklamere en frigivelse i landet for alle dets indbyggere.

 

Traditionen siger, at hvis en stammes land og arv er solgt, bliver det givet tilbage på et jubelår. Eller hvis en person er gået i gæld og blevet slave, bliver den person sat fri på jubelåret.

 

Slaveri og fangenskab er hovedbilledet af undertrykkelse og eksil.

Israels eksil var set som en form for gæld / slaveri.

 

På grund af Israel der havde fejlet i at følge Torahen og var derfor faldet i gæld hos Herren og blevet slaver til alle mulige magter, som havde taget deres forfædres land, så det hele meget umuligt ud og et jubelår så helt umuligt ud, da landet ikke længere tilhørte dem.

 

Note: Der er også noget der hedder en hævnedag for Herren (Esajas 61: 2) Ligesom Herren bragte hans folk ud af Ægypten ved plagerne på egypterne, sådan ville han også befri hans folk fra Babylon gennem hævn. Herren er den der genopretter, men hævnen er også hans og ingen anden.

 

Ligesom Esajas i kapitel 40-55 stod babylons eksil som et billede på Egyptens fangenskab. Det samme i Esajas kapitel 56-66 om den undertrykkelse de oplevede i Jerusalem efter eksilet og er et symbol på linje med det. Israel er stadig i lænker og venter på en frelser!

Jesus og Sabbatten

og Sabbatten i Lukas

Så kommer vi endelig til det nye testamente. Med alt den info vi har set på indtil videre, kan vi snart rigtig få det store billede af puslespillet at se.

 

I slutningen af det gamle testamente, er vi efterladt med en venteperiode på den salvede Messias, som skal frelse Israel. Ligeså snart Jesus kommer på scenen, gør han det total klart, at han er den ventede Messias. Tjek lige det her!

 

 

Jesus Starter på en Sabbat!

 

 

I Lukas 4 kommer Jesus til Nazareth, går ind i en synagoge på en sabbat, og læser for dem Esajas 61.

 

Lukas 4:18-22

Herrens ånd er over mig, 

 

fordi Han har salvet mig.

 

Han har sendt mig

 

for at bringe godt nyt til de afmægtige,

 

for at udråbe frigivelse for fanger

 

og syn til blinde,

 

for at sætte undertrykte i frihed,

 

for at udråbe et nådeår fra Herren.

 

Så lukkede han bogen, gav den til tjeneren og satte sig og alle i synagogen rettede spændt øjnene mod ham. Da begyndte han at tale til dem og sagde: »I dag er det skriftsted, som lød i jeres ører gået i opfyldelse.« 

 

Prøv også at sammenligne med Esajas 61 og Lukas 4 ( Et hævne år, som Esajas 61 siger, undlader Jesus at sige )

 

I det at Jesus proklamere dette skriftssted, siger han; at han er kommet for at opfylde Esajas 61, og indvier jubelåret for Guds folk, en tid hvor deres frihed fra fangenskab og undertrykkelse vil være permanent.

 

 

Så starter Jesus og agendaen er sat

 

 

Han går omkring og helbreder og underviser, han fortsætter også i Lukas 5 – 9 med at helbrede de – han sagde, han ville række ud til.

 

Manden med den urene ånd, er en mand, der bliver sat i frihed fra onde magter.

 

Sabbatten sker i historierne i bibelen gennem personen Jesus og han kaldte det ”Guds rige er kommet”.

 

For Jesus var det lige netop, hvad meningen med sabbatten var, en invasion af Guds rige her på jorden som i himlen.

 

Her får vi et billede via Jesus, hvad Guds rige er!

 

I Lukas 5 er det interessant at se på, at Jesus siger til den lamme mand i Kapernaum ”din synd er tilgivet”. Det samme græske ord aphesis, som betyder tilgivelse for synd og frihed fra sygdom, det ord bliver brugt med forskellige udtryk i historien, f.eks. rejs dig og gå!

 

Hvad betyder ordet; Frihed er på: Græsk aphesis, som er at frigøre / frigivelse,  –  Hebraisk deror og betyder jubelårs frihed.

Men er et normalt brug for ordet tilgivelse, den har også en bredere betydning, frihed fra byrder og trældom.

 

Hvad betyder ordet; De afmægtige: Græsk – Ptokhos. Herbraisk – aniy, er mere end bare en økonomisk status, det er en persons familie, arv, land, kald, køn, etnisk baggrund, uddannelse og religiøse renhed. I jødisk litteratur er det til enhver, der er af lav status eller lever udenfor de sociale accepterede grænser.

 

Ordet aphesis bliver brugt mange gange i historierne i evangeliet.

 

I kap 6. ser vi igen, at Jesus helbreder på en sabbat og de skriftkloge ligger nu vældig godt mærke til ham og særlig på en sabbat.

 

Jesus redder liv og helbreder på en Sabbat, med den intention at vise, hvad Sabbat betyder og er!

 

Når du igen kommer til at læse evangelierne, håber jeg at ordet Sabbat vil springe ud af teksten og blive lagt mærke til og give en meget dybere indsigt og betydning for historierne.

 

En verden af magter, som har bundet os i fangenskab, både i det fysiske og i det åndelige. Jesus sætter os fri fra disse magter. ( En lille reminder  – Farao i Egypten, et billede på magt der binder og undertrykker Guds folk og Gud sætter hans folk fri fra den magt.)

Vi er ikke længere slave under noget som helst, men som Gud sendte hans folk ud af Faraos Egypten, med helse og rigdom, sådan sætter Jesus fri i dag. Vi er Guds børn, rig på hans arv!

 

Prøv at tage lidt tid og læs de historier i Lukas 4-9, hvor Jesus helbreder og sætter fri, det vil blive en helt ny oplevelse, når ordene i historien som lænker, fangenskab, frihed, tilgivelse osv. bliver brugt.

 

Lad os lige tage en mere fra Lukas 13. – læg mærke til der bliver brugt, ”løst fra din sygdom”, Satan har holdt hende bundet i 18 år og hun løses af denne lænkesabbatten.

 

Lad os kigge på Lukas 5-8 hvor  Sygdomme, lænker, fangenskab og undertrykkelse som onde magter holder folk i bliver til tilgivelse, helbredelse og frihed, Sabbatten er kommet.

 

  • Spedalskhed – renset, tilgivet og sat fri
  • lamme går – dine synder er tilgivet, rejs dig og gå – fri fra slaveri, fri til at gå!
  • Jesus gir mad på en Sabbat, Menneskesønnen er Here over Sabbatten!
  • Visne hånd helbredt
  • Alle der plages af urene ånder og sygdomme bliver helbredt, de prøver om de kan røre ved Jesus, da der går udgik en kraft fra ham og han helbredte alle!
  • Officer der lå for døden – helbredt
  • Enkens søn opvækket fra døden, Rejs dig op!
  • Det svar Jesus giver til Johannes Døberen i Lukas 7 om, at han er den de venter på, svarer Jesus dem; Gå hen og fortæl, hvad I har set og hørt, at blinde ser, lamme går, spedalske bliver rene, døve hører, døde står op og evangeliet forkyndes for fattige og salig er den, der ikke forarges over mig.
  • Legion som de prøvede at binde med lænker og fodjern, blev sat i frihed!
  • Blødninger helbredt
  • Jairus datter død, men Jesus Siger; Frygt ikke, tro kun, så vil hun blive frelst! (Reddet) – Pige, rejs dig op!

 

Der er mange flere historier, men check og lige Lukas 13:16 og sproget der bliver brugt om en krumbøjede kvinde der bliver helbredt på sabbatten.

 

  • Lukas 13:16 Men denne Abrahams datter, som satan har holdt bundet i hele 18 år, burde hun ikke løses af denne lænkesabbatten.

 

Sabbatten i Matthæus

 

 

Matt 11: 28-30 kom til mig alle i som slider jer trætte og bærer tunge byrder og jeg vil give jer hvile. Tag mit åg på jer og lær af mig, for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet, så skal i finde hvile for jeres sjæle.

 

Rabbinere talte ofte om Torahens åg, lovens åg og Guds åg, og at finde hvile var at leve i lydighed mod loven. Så hvis man fulgte loven, ville det befri en fra de besværligheder, der var i denne verden, for det at følge loven fulgte til velsignelser.

 

Jeg vil give jer hvile, kommer nu igennem en person.

 

 

At følge loven betyder nu, at følge en person!

 

 

Matthæus viser at Jesus åg ikke er en ny hengivelse til en ny Torah lov, men en hengivelse af en person, som er den sande fuldender og opfylder af loven og profeterne.

 

Jesus “oversætter” for os, hvad loven betyder, når man læser Torahen ( de 5 mosebøger ) bliver loven der også ændret i forhold til hvilken situation israelitterne stod i, og vi har brug for daglig visdom i alle de situationer vi møder dagligt. Jesus er den visdom vi har brug for! Det er ikke en byrde, men en velsignelse for os!

 

Jesus siger – kom til mig! – Tag mit åg! – Lær fra mig! – Jeg vil give jer hvile!

 

Som at sige: Tag mit åg er det samme som at komme og lære fra ham. Personligt Acceptere Jesus som Messias, sådan et accept er et nemt og let åg.

 

Så Jesus siger, at det vi skal gøre, er at komme til ham og lære fra ham, for det er et let og nemt åg. Ikke at Jesus nedgør loven og kravene fra loven, for i dem er der også gode instruktioner,  men at Han påstår at gøre for os, hvad loven påstår at gøre, men på en anderledes måde. Den anderledes måde er det, loven og sabbatten og heletiden har peget på.

Som nu er Jesus!

 

Matthæus 12 kommer lige bagefter med nogle historier om, hvordan Jesus udfordrer de skriftlærde. Læg mærke til at Jesus ikke er kommet for at smide sabbatten væk, men for at opfylde den. Om de skulle overholde den, det bliver vi ikke informeret om, men mere om, hvad vi så gør med den.

 

For de skriftlærde var der en liste med love, hvad man ikke måtte gøre på en sabbat, som var lavet af Rabbinere. De ville gøre det praktisk og simpelt for alle at forstå, hvad man måtte og ikke måtte på en sabbat, for at være sikker på ikke at bryde loven. De var lavet til at være meget specifik om, hvad man ikke måtte på en sabbat og derigennem mistede de også hele pointen med sabbatten, for så gik de mere op i lovene, de selv havde lavet, end sabbattens budskab.

 

Jesus viser os at sabbattens formål er om nåde og ikke loven. Den peger på Ham, der blev talt om og lovet igennem alle Israels profeter, Ham som ville genoprette rytmen i skabelsesværket.

 

Jesus viser os hele tiden hvad Guds rige er og at han / Guds rige er kommet.

 

Sabbatten er en dag hvor Guds rige er kommet her til os på jorden og vi er forenet. Når vi ser og høre om de mirakler Jesus gør, så er det netop hvad Guds rige / sabbatten er. Jesus viser os ved de tegn og undere han gør, hvad det er vi har i ham og at det er, hvad han har skabt os til at leve i.

 

  • Når Jesus bespiser de 4000 og 5000, er det et sabbats billede, alle bliver mætte og der overflod.

 

Han er den manna, og den nye profet, der er talt om, derfor bliver de skriftkloge også oprørt over denne proklamation om, at det skulle Jesus.

 

I Historien om 4000 der spiste og blev bliver mætte er det beskrevet at der er:

 

  • 7 brød og nogle små fisk.

 

  • 7 kurve tilovers

 

I Historien om 5000 der spiste og blev bliver mætte, er det beskrevet at der er:

 

  • 5 brød og 2 fik = 7 

 

  • 12 kurve tilovers 

 

Johannes Evangeliet har en masse 7 tal, hvor både historier og dage er i 7, der er 7 tegn, hvor Jesus viser, hvem han er.

Jesus går også igennem 4 af de jødiske højtider, hvor han viser, at han er opfyldelsen af den sande realitet de peger på. Men lad os runde af, og gå til Paulus.

Sabbatten og Paulus

Guds rige er her!

Hvis vi skulle opsummere Jesus budskab i en sætning, ville vi sige; Guds rige er her!

 

Guds rige komme gennem Jesus, betyder at den ultimative 7ende dags hvile er kommet i en person!

 

 

Men hvad med sabbats loven?

 

 

Men det ser ikke ud til, at Paulus påtvinger nogen til at holde sabbatten, nu hvor det jo egentligt virkelig kan fejres, at den er kommet.

 

Vi må huske, at Paulus breve er gensvar til problemer og sager i menighederne. Mange tidlige kristne havde ingen jødisk baggrund, så Paulus var ikke striks med, at de skulle observere sabbatten, men nogle kristne med jødisk baggrund prøvede at indføre sabbatten, omskærelse, kosher mad, for at kunne følge Jesus. Paulus irettesatte dem.

 

Kol 2:16-17

 

Lad derfor ikke nogen dømme jer på grund af mad og drikke, fester, nymåne eller sabbatter. Det er kun en skygge af det, som skulle komme og det er Kristus selv.

 

Paulus modsiger ikke vigtigheden i loven, men ligger vægt på, at den opsummeres i Jesus.

 

Hvis det at observere sabbatten, er en specifik dag i ugen og gør at du kan ære Jesus, så siger Paulus, at du skal go for it. Ritualer og vaner former os, men du mister pointen, hvis ikke det forbinder dig til personen Jesus.

 

Der kan være mange måder, som kulturer, familier og individer kan lave ritualer, der formes til deres relation med Jesus og hinanden.

 

Det udfordrende spørgsmål er, på hvilket punkt lader vi Guds Helligånd lede vores samfund og tror alle andre samfund skal gøre det samme – denne tankegang advare Paulus os om.

 

 

Sabbatten i Hebræerbrevet

 

 

Et af de mest kendte skriftsteder om hvile er i Hebræerbrevet 3:5-11

 

Forfatteren her referer til Israels rebelskhed i ørkenen, hvor de gik for at komme til det lovede land. Landet er et billede på den genoprettede 7ende dags hvile. Men Gud siger, de ikke kommer ind i Hans hvile på grund af ulydighed. Historierne er skrevet i 3 Mosebog, hvor der er 7 historier om rebelskhed.

 

Heb 4:11

Lad os altså være ivrige efter at komme ind til den hvile, for at ingen skal falde på grund af en tilsvarende ulydighed.

 

Forfatteren ligger her vægt på, at det er en udfordring, at komme ind i den hvile, såvel som et fremtidigt håb for den ultimative hvile. Han gør det klart, at det handler ikke om at komme tilbage til et land på en fysisk måde. Hvilen kommer til dem, som stoler på Jesus!. Det er en nuværende – og en fremtidsrealitet

 

Heb 12:22-24

 

Forfatteren tror på, at vi i det nye testamente er kommet i kontakt med den nye 7dags hvile, som hedder Zion bjerget.

 

Tilgivet synd og sat fri fra økonomiske byrder. Apostlenes gerninger viser os også et billede af, hvor de deler alt sammen, og ingen lider nød, en menighed fyldt af hans Hellige Ånd.

 

Opsummering

Vi har dækket en masse materiale, så lad os lige slutte af.

 

I historiens gang har det at overholde sabbatten altid været om en ting, at få vores opmærksomhed en dag i ugen for at påminde os selv om, at tiden ikke er vores egen.

 

At stoppe op ved sabbatten er med det formål at reflektere over, at den ideale ultimative regering af Gud allerede er blevet sat i gang.

 

Vi kan så hurtigt glemme og få andre vaner og fokus i livet, derfor har vi som familie sat en dag af i ugen, til at sabbat, – stoppe op –  mindes og sætte vores fokus sammen som familie, på vores frelser og befrier Jesus!

 

Så lige meget hvordan du bruger sabbatten i dit liv, skal Jesus være det essentielle.

 

Jesus er Sabbatten!

 

Kilder mest brugt: thebibleproject.com og bogen Jesus og de jødiske højtider af Jan holm Mortensen

Tak til min mor, som har lavet korrektur på artiklen.