DA EN
DA EN

Jødisk Sabbat

Jødisk sabbat

I omkring 3000 år har jøderne haft sabbatten.

Sabbat, sabbath, challah

Der er skrevet 3 artikler om sabbatten:

 

Foret: Jødisk sabbat

 

Hovedret: Sabbatten og tallet 7

 

Dessert: Kristen sabbat

 

En sabbat starter om aftenen, fordi sådan starter en ny dag i biblen i 1. Mosebog 1. Vi ser at verden er mørke og kaos, indtil Gud kommer med sit lys. Hver dag starter med, at det var nat og så blev det dag. Så derfor starter en ny dag også med, at være mørkt og så bliver det dag.
Selv for os i dag starter en ny dag, når klokken viser 00.00, men de fleste af os siger nok først, at det er ny dag, når vi ser solen stå op.

Så hvordan ser en Jødisk sabbat ud?

Det lyder måske skønt at have en dag fri, men det kan også være lidt frustrerende.

Fredag eftermiddag arbejdes der på højtryk for at gøre klar til forberedelserne inden solnedgang. Man skal nå madlavningen, fodre dyrene og ordne sidste minuts shopping, før butikkerne holder sabbatslukket.Man må ikke køre bil, bruge telefon, tænde eller slukke elektriske apparater og man må ikke engang rive toiletpapir af toiletrullen, så det skal lige gøres på forhånd. Helt ekstremt er det, at hvis du har glemt at sætte din kosherswitch til, som er et apparat, der automatisk tænder og slukker elektricitet for dig. Så er du nødt til at finde en goy, som ikke er en jøde, der er villig til at komme med hjem og trykke på knappen.

Rutiner i en jødisk sabbat

• 18 min før solen går ned tændes 2 lys, som oftest gøres af moren eller hunkøn, mens hun siger en velsignelse.

• Så tager faderen over og hælder vin op i sabbatsbægeret, beder en velsignelse og alle drikker en slurk. Vinen repræsenter sabbattens glæde.

 

• Derefter tales en velsignelse over 2 sabbats brød, som er 2 flettede challahbrød. Brødet skal minde om den dobbelte portion manna, som israelitterne kunne samle i ørkenen dagen før sabbat.

 

• Faderen bryder brødet og deler ud til alle, mens man ønsker hinanden shabbat shalom.

 

• Derefter velsigner faderen husets børn og hans kone. De næste 24 timer bliver brugt på at synge, spise og bede.

 

• Lørdag går de i synagoge for at høre på Toraen (de 5 Mosebøger) og profetbøgerne læst højt. De hører formentlig et skriftsted om, at elske Gud og tjene sin nabo.

 

• Så går de hjem og spiser endnu et måltid med familien og vennerne. Når solen går ned er det en ny dag. En ny uge ligger foran, som er fuld af nye opgaver og muligheder.

Hvorfor var Sabbatten så vigtig for jøderne at observere?

Sabbaten i det gamle testamente?

Det simple svar er – det er et af de 10 bud og den er gentaget 3 gange i Toraen (De 5 Mosebøger) med deres forskelligheder i bøgerne og alligevel sammenhængende.

Sabbatten er et pagtstegn, se 2. Mosebog 31:12-13 og 5. Mosebog 5:15

 

Når Sabbatten er et særligt tegn mellem Israel og Herren, så hænger det sammen med, at Han helligede Hans folk ved at frelse det fra slaveriet i Egypten. Israel skal holde sabbat for at mindes, hvordan Gud greb ind til frelse. Det bliver en lille ugentlig påskedag.

 

En facet af sabbatten handler om, at når vi er slaver af vores arbejde i 6 dage, så er den syvende dag et tidspunkt, hvor vi fejrer vores frigørelse fra slaveriet, så vi kan hvile hos Gud.

Sabbatshvilen og fuldendelsen handler om, at nå frem til landet/ hvilen. Salmisten skriver og advarer mod et lignende frafald i sin tid, hvor folket allerede er inde i landet. Men salmisten venter alligevel stadig på en sabbatshvile forude, den sabbatshvile, som landet selv er et billede på” Det messianske rige” der kommer. Sabbatten ser på den måde ikke bare bagud, men er ihukommelsen af Guds fuldendelse og frelse, der skal komme engang og ser frem mod den hvile, der venter, når Guds rige endelig bryder helt igennem.

7dagsugen med sabbatten bliver grundbilledet på Guds frelsesplan.

Sabbatten i hjemmet og synagogen.

Det var formentlig under eksilet i Babylon, at synagogen kom til at spille en stor rolle for det jødiske folk. Templet var blevet ødelagt og folket var i eksil. Den eneste måde, hvorpå man kunne holde fast i fællesskabet omkring traditionerne var ved at mødes i synagogen. Efter Eksilet, hvor jøderne fik templet tilbage var synagogen der for at blive.

 

Det fortælles at der var 3 måltider i sabbatsfejringen, hvor nr. 1 er fredag aften, når sabbatten starter og de 2 andre er lørdag morgen og aften. Disse måltider foregår i hjemmene eller sommetider i en såkaldt bibelstudiegruppe, der mødes over Torah studier.

Helligelsen af sabbatten blev udtalt over et bæger vin og brødet blev brudt under taksigelse.

 

Traditionen er at moren eller kvinden i huset tænder 2 sabbatslys, ligesom olielampen bliver tændt ved mørkets frembrud.

Der bliver også tændt lys lørdag aften, når sabbatten er slut, hvor man så siger at det første lys starter sabbatten og adskiller det profane fra det hellige og det sidste lys på samme måde, da sabbatten er helliget til Herren.

 

Der var stor fokus på, hvad man måtte og ikke måtte, hvis man skulle sikre sig at overholde sabbatten. Mange detaljerede regler, samt regler som der også var stor uenighed om. Qumran menigheden ser ud til at have endnu skrappere regler end farisæerne og saddukæere accepterede. Farisæernes mundtlige tradition talte højt om, hvad det gamle testamente opfattede som sabbat.

 

Det er en stor del af jødernes identitet og en gave, en fest, en glædens dag set fra mange jøders perspektiv. Efter Templets fald blev sabbatten og synagogen igen det store omdrejningspunkt i den jødedom, der ikke tog imod Jesus som Messias.

Sabbatten er dog helt anderledes set fra Jesus perspektiv og han gør op med alle de mange menneskelavede regler sabbatten var viklet ind i, men ikke sabbatten i sig selv.

Læs: Sabbatten og tallet 7 for at se, hvad sabbatten er for Jesus!

 

Eller måske dette har interesse: Kristen sabbat

Sabbatten har fællesskabet i centrum;

Fællesskab med Gud
Fællesskabet i familien
Fællesskabet i menigheden
Ingen skal derfor sidde alene på en sabbatsaften siger traditionen. Sabbattens højtid er tænkt som ritualer, der skulle leve dette budskab ind i hver ny generation gennem alle sanser.

En sekulær jøde formulerede det sådan her for mere end 100 år siden;

Mere end at Israel har bevaret (holdt) sabbatten har sabbatten bevaret Israel.
Måske ligger der noget gemt her, som vi kristne kunne lære af?

Bogkilde: Jesus og de Jødiske fester skrevet af Jan holm Mortensen.